Vis enkel innførsel

dc.contributor.authorJønsson, Alexandra Brandt Ryborg
dc.contributor.authorBrodersen, John
dc.date.accessioned2024-02-16T12:51:01Z
dc.date.available2024-02-16T12:51:01Z
dc.date.issued2023-11-13
dc.description.abstractDet antages, at sundhedssektoren står for 4-5% af udledningen af drivhusgasser på verdensplan [1]. En del af klimaaftrykket kan mindskes politisk ved at gøre elektricitet og andre forsyninger mere bæredygtige. Ligeledes kan der med god og billig offentlig transport og høje benzin- og parkeringsafgifter mindskes, at ansatte, patienter og pårørende tager bilen. Organisatorisk kan vi f.eks. mindske brug af engangsmaterialer og fremme brug af sparepærer. Et kvalitetsstudie viser f.eks., at brugen af anæstesigasser, især desfluran, kan mindskes ved at uddanne personalet, oplysningskampagner og at aktivt begrænse adgang til anæstesigasser [2]. Men den demografiske udvikling med flere ældre og kronisk syge resulterer i øget klinisk aktivitet, og selvom det vidner om et sundhedsvæsen, der formår at imødekomme stigende krav, skaber det i et klimaperspektiv udfordringer, fordi klinisk aktivitet er den største udledningskilde af kuldioxidemissioner – målt i CO2e, dvs. kuldioxidækvivalenter – i sundhedsvæsenet. Derfor handler klimavenligt og bæredygtigt sundhedsvæsen ikke kun om at optimere og mindske forbrug af f.eks. elektricitet og varme. For at reducere klimaaftrykket bliver vi også nødt til at se på, om der er nogen af de kliniske aktiviteter, som kan undværes. I denne artikel vil vi redegøre for sammenhængen mellem CO2e og klinisk aktivitet og pege på nyeste forskning, der viser, at vi vil kunne stoppe op til 40% af den kliniske aktivitet i forebyggelse, diagnostik, behandling og rehabilitering, vel at mærke uden at skade patienterne. Særligt overdiagnostik, hvor patienter slet ikke gavnes, bør nedbringes, fordi overdiagnostik ofte fører til overbehandling, som på lige fod med anden klinisk aktivitet udleder store mængder drivhusgasser.en_US
dc.descriptionSource at <a href=https://ugeskriftet.dk/videnskab/klimaaftryk-af-overdiagnostik>https://ugeskriftet.dk/videnskab/klimaaftryk-af-overdiagnostik</a>.en_US
dc.identifier.citationJønsson, Brodersen. Klimaaftryk af overdiagnostik. Ugeskrift for Læger. 2023;185(22):2127-2129en_US
dc.identifier.cristinIDFRIDAID 2224688
dc.identifier.issn0041-5782
dc.identifier.issn1603-6824
dc.identifier.urihttps://hdl.handle.net/10037/32951
dc.language.isodanen_US
dc.publisherUgeskrift for Læger/Lægeforeningenen_US
dc.relation.journalUgeskrift for Læger
dc.rights.accessRightsopenAccessen_US
dc.rights.holderCopyright 2023 The Author(s)en_US
dc.rights.urihttps://creativecommons.org/licenses/by-nc-nd/4.0en_US
dc.rightsAttribution-NonCommercial-NoDerivatives 4.0 International (CC BY-NC-ND 4.0)en_US
dc.titleKlimaaftryk af overdiagnostiken_US
dc.type.versionpublishedVersionen_US
dc.typeJournal articleen_US
dc.typeTidsskriftartikkelen_US
dc.typePeer revieweden_US


Tilhørende fil(er)

Thumbnail

Denne innførselen finnes i følgende samling(er)

Vis enkel innførsel

Attribution-NonCommercial-NoDerivatives 4.0 International (CC BY-NC-ND 4.0)
Med mindre det står noe annet, er denne innførselens lisens beskrevet som Attribution-NonCommercial-NoDerivatives 4.0 International (CC BY-NC-ND 4.0)