Vi er en destination, ikke et produkt. Et casestudie om økonomistyring i turistbureauer
Permanent link
https://hdl.handle.net/10037/11192Date
2017-06-01Type
Master thesisMastergradsoppgave
Author
Langdahl, MartinAbstract
Denne opgave undersøger hvordan økonomistyring bruges i turistbureauerne i Danmark. Dette er undersøgt baseret på interviews af seks forskellige. Rammeværket i studiet er baseret på Levers of Control af Simons (2013). Økonomistyringssystemet er blevet undersøgt på tre parametre: hvilke systemer bruges der, hvordan rapporteres de og hvad er formålet med dem. Der er vist at turistbureauerne fokusere på direkte styring, og mindre på kontrolsystemer. Alligevel ses det, at der i turistbureauerne findes både diagnostiske, interaktive, barriere- og holdningssystemer. I tillæg har VisitAarhus etableret et turismebarometer, som umiddelbart ikke passer ind i disse beskrivelser, men bedre beskrives som det Oates (2015) beskriver som et dynamisk kontrolsystem.
Økonomistyringen baserer sig delvist på finansielle tal, for at sikre den rette ressourcefordeling, mens andre systemer bruges for at måle strategiske mål. Dette hænger logisk sammen med at turistbureauerne er afhængige af ressourcer for at lave aktiviteter, og må have andre systemer til at vurdere effekten af de ressourcer som tilføjes. I tillæg er der en række systemer som giver retning og læring i organisationen. Specielt kan nævnes netværk hvor der deles erfaring, analyser fra offentlige organisationer og værdier, som centrale systemer.
Da den direkte styring er vigtig, foregår også meget af styringen udenfor formelle systemer. De formelle systemer bliver typisk rapporteret vertikalt. Rapporteringen sker typisk gennem møder mellem parter, hvilket ifølge Roberts (1996) styrker den organisatoriske læring, da man får mulighed for at forklare de historier som ligger bag tallene.
Økonomistyringssystemerne i de seks interviewede organisationer minder meget om hinanden. Dette kan forklares ud fra de omgivelser og de arbejdsopgaver som turistbureauerne har. Da deres opgaver minder om hinanden, må det forventes at også styringssystemerne ligner hinanden. Desuden gives systemer gratis, og let tilgængeligt fra offentlige institutioner som VisitDenmark, turismeudviklingsselskaber og regionerne.
Man kan ikke finde en bestemmende årsag til valget af systemerne, da delsystemerne har hvert sit formål. Nogle systemer sikre optimal brug af ressourcer, andre systemer sikrer strategien. Samtidig bruges nogle systemer fordi det er et krav eller for at vise den værdi turistbureauerne skaber, for fortsat at kunne få støtte fra interessenterne.
Publisher
UiT Norges arktiske universitetUiT The Arctic University of Norway
Metadata
Show full item recordCollections
Copyright 2017 The Author(s)
The following license file are associated with this item: