Vi har efterhånden fundet vores egne ben som forældre: Forældreskab og sundhedspleje i spændingsfeltet mellem velfærdsstat og privatsfære

Abstract

Der er særligt gennem de sidste 50 år sket en intensivering af et børnecentreret forældre-skab, som i stigende omfang er orienteret mod børns sundhed og udvikling, hvor brug af ekspertråd er centralt. Præmature børn befinder sig i en forhøjet risiko for komplikationer relateret til sundhed, trivsel og udvikling, og de er ved fødslen oftest med forældrene ind-lagt gennem en periode på en hospitalsafdeling med specialiseret biomedicinsk ekspertise. Sundhedspleje er en universel velfærdsydelse som næsten alle forældre i Danmark tager imod, hvor Sundhedsstyrelsens medicinsk videnskabeligt informerede anbefalinger angåen-de børns sundhed og udvikling formidles som samtidig støtte og kontrol. Støtten består i at vejlede og informere forældre, og kontrol udøves som en skærpet pligt til underretning ved forhold som sundhedsplejersken finder bekymrende. Brug af sundhedspleje indgår således som ekspertinstans i forældres liv med deres børn. Dette studie tager afsæt i et etnografisk feltarbejde i og omkring danske familier med præmature børn. Det følger familierne i bar- 122Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund, nr. 29, 121-146nets første år, og for enkelte hovedinformanter op til to et halvt år, og det ser på, hvordan forældreskab forhandles i forældres møde med velfærdsstat eksemplificeret gennem sund-hedspleje og sundhedspleje-ekspertviden. Vi diskuterer i artiklen, hvordan sundhedsplejens råd tilpasses, omsættes eller forkastes af præmaturforældre, og hvilken indflydelse dette har på konstitueringen af forældreskab. Vi argumenterer for, at mange danske forældre til præ-mature børn benytter ́hverdags-modstand ́ (Scott 1989) som en strategi og en reaktion på ekspertråd med tilpasninger. Dette bliver en måde at agere i det felt, der konstituerer børns liv i den danske velfærdsstat.

Parenthood has particulary during the last 50 years become increasingly child-centered and oriented towards children’s health, well-being and development, where the use of ex-pert advice is central. Premature children have an increased risk for complications related to health, well-being and development and are at birth often admitted with their parents at specialized hospital wards working with specialized medical expert knowledge. Health visitors is a universal welfare service that almost all Danish parents use. Health visitors communicate the National Health Boards recommandations regarding children’s health and development in home visits as both support and control. The support consists in guidance and information and control consists in an obligation to notify social services if there is reason to worry. The use of Health visitors and their expertise is integrated into Danish parents’ life with their children. This study is based on an ethographic fieldwork in Danish families with premature children. Fieldwork was conducted through the first year of the child, and for some of the key informants up to 2.5 years. The study explores how parenthood is negotiated in parents’ encounter with the Danish wellfare state exemplified through healthcare and healthcare-expert knowledge. We discuss in the article how health care advice is adapted, operationalized or rejected by parents to premature children, and how this influences the constitution of parenthood. We argue that a lot of Danish parents to premature children use `everyday resistance` as a strategy and a reaction to expert advice. This is a way to navigate in the public controlled and regulated field, that consitutes child-rens’ life in the Danish wellfare state. 122Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund, nr. 29, 121-146nets første år, og for enkelte hovedinformanter op til to et halvt år, og det ser på, hvordan forældreskab forhandles i forældres møde med velfærdsstat eksemplificeret gennem sund-hedspleje og sundhedspleje-ekspertviden. Vi diskuterer i artiklen, hvordan sundhedsplejens råd tilpasses, omsættes eller forkastes af præmaturforældre, og hvilken indflydelse dette har på konstitueringen af forældreskab. Vi argumenterer for, at mange danske forældre til præ-mature børn benytter ́hverdags-modstand ́ (Scott 1989) som en strategi og en reaktion på ekspertråd med tilpasninger. Dette bliver en måde at agere i det felt, der konstituerer børns liv i den danske velfærdsstat.