Fremtider

Abstract

Der mangler ikke udfordringer for sundhed, sygdom og samfund i fremtiden. Ofte nævnes demografiske ændringer – en ældre befolkning og øget migration – som væsentlige grunde til forandring: flere med kroniske sygdomme og medfølgende risiko for flere indlæggelser og polyfarmaci; øget spredning af infektionssygdomme; forekomst af genetiske sygdomme i nye befolkningsgrupper. Direkte og indirekte følger af klimaforandringer lægger en ekstra kaotisk dimension til dette med risiko for tørke, hungersnød, massemigration, oversvømmelser, væbnede konflikter og medfølgende epidemier.<p>

<p>Man kan derfor godt undre sig over, at der ikke er mere interesse for fremtiden i medicinsk forskning. Vi ved at der er store udfordringer som venter. Der opsættes visioner for, hvad vi bør gøre i fremtiden fra globale aktører som WHO og ledende medicinske tidsskrifter som Lancet. Men hvor er den videnskabelige afsøgning af mulige fremtider for vores sundhedssystemer? Hvor er tilsvaret til klimaforskningens grundige scenarier for mulige udviklinger og udfordringer? Spørgsmålet bliver ekstra påtrængende, fordi medicinens grundbeskrivelser af sygdom faktisk har en indbygget rettethed mod fremtiden. Det er det som ligger i begrebet prognose (fremadrettet erkendelse/indsigt). I enhver medicinsk lærebog er sygdomme beskrevet med ætiologi, patogenese, klinik, diagnostik, behandling og prognose. Altså en narrativ struktur hvor noget påvirker mennesket (ætiologi), fører til en forandring i kroppen (patogenese), en forandring som kommer til udtryk (klinik), som der findes undersøgelser af (diagnostik), som kan antyde mulige behandlinger (terapi/behandling) og hvor valgene kan påvirke hvilke mulige fremtider som er tilgængelige (prognose). Hvorfor er der så ikke mere interesse for medicinens egen udvikling og fremtider?