Vis enkel innførsel

dc.contributor.authorLund, Niels Windfeld
dc.date.accessioned2015-03-24T08:50:48Z
dc.date.available2015-03-24T08:50:48Z
dc.date.issued1995
dc.description.abstractHvorfor drage til Paris for at arbejde med et dansk sogns historie? Dette spørgsmål rejsste lokalhistorikeren Per Gammelgaard i sin anmeldelse af en antologi vedr. nye strømninger indenfor dansk lokalhistorie.1 Spørgsmålet var specielt møntet på mit bidrag, hvor jeg skrev om hvad dansk lokal- historie kunne hente i den franske historievidenskabelige tradition ved navn Annales-skolen. Man kan sige at den nærværende afhandling er et forsøg på svar til Per Gammelgaard. Jeg vil gennem denne afhandling søge at vise hvad jeg fik ud af ikke alene at følge den danske tradition for historievidenskabelige studier, men også at hente inspiration fra den franske måde at drive historievidenskabelige studier på. Afhandlingen er disponeret således at den giver et indblik i en del af arbejdsprocessen i dette projekt og dermed i hvordan en historiker arbejder med et historisk stof. Første del handler om hvordan den endelig problemstilling for Bording-projektet blev til med vægt på de historografiske forudsætninger for den endelige formulering. Anden del af afhandlingen handler om de teoretiske, metodiske og fremstillingsmæssige overvejelser, som ligger til grund for den konkrete analyse af livet i Bording sogn. I stedet for at andre, specielt historiografiske forskere, skal fremanalysere den teori, metode og fremstillings-struktur, som er anvendt i det følgende studium, vil jeg med det samme søge at lægge kortene på bordet og eksplicit fremlægge hvad jeg mener er mit teoretiske og metodiske grundlag og mine principper for fremstillingens opbygning. Så kan man bagefter diskutere om jeg i den konkrete analyse lever op til dette grundlag og tager den fulde konsekvens af det teoretisk-metodiske oplæg eller "falder i" og ubevidst bruger andre teorier og metoder. Tredie del omfatter den konkrete analyse af det herremandsagtige lag i Bording sogn i perioden 1674 til ca. 1800. I en fjerde og afsluttende del vender jeg tilbage til det principielle spørgsmål om hvordan man efter min mening bedst kan drive historievidenskabelige studier. Jeg vil med udgangspunkt i den fremlagte analyse af det herremandsagtige lag, argumentere for historiske livsstudier forstået som historievidenskabelige studier af menneskers liv i deres fulde mangfoldighed.en_US
dc.identifier.urihttps://hdl.handle.net/10037/7582
dc.identifier.urnURN:NBN:no-uit_munin_7172
dc.language.isodanen_US
dc.rights.accessRightsopenAccess
dc.subjectVDP::Humaniora: 000::Historie: 070en_US
dc.subjectVDP::Humaniora: 000::Historie: 070::Nyere tids historie (før 1800): 082en_US
dc.subjectVDP::Humanities: 000::History: 070en
dc.subjectVDP::Humanities: 000::History: 070::Recent history (before 1800): 082en
dc.titleHistoriske livsstudieren_US
dc.type.versionsubmittedVersion
dc.typeBooken_US
dc.typeBoken_US


Tilhørende fil(er)

Thumbnail
Thumbnail

Denne innførselen finnes i følgende samling(er)

Vis enkel innførsel